tirsdag den 30. juni 2009

Så er jeg godkendt...

Så blev jeg endelig godkendt til at kunne gå rundt på basen frit.

På kortet under "COPENHAGEN" kan man se hvad jeg har lov til at have på mig - CAM (camera), LAP (laptop computer), CELL (Cell phone(mobiltelefon), USB (f.eks. USB harddisk), COV (Can Operate Vehicle/må køre bil).

Bliver man stoppet af IMP (International Military Police) og har ting på sig som man ikke har tilladelse til, er det første fly ud herfra... Så er det godt man er fra den vestlige verden og har tilladelse til det meste :-)

Fra Min tur til Kandahar - 2009

Kommer til at savner "restauranterne"

Indgang til den Engelske DAFC (Dinning FACility)
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Prøv at forestille dig at du har FRI adgang til 3 restauranter med 4 daglige måltider, og hvert sted er der valgmuligheder mellem 4 varme retter, suppe, pålæg, frugt, salat, morgenmad (om morgenen selvfølgelig), vand, kaffe, sodavand, dessert såsom softice og kage... Vil det ikke være det fedeste? og det er gratis oveni :-) Sådan er det hernede, og et er virkelig noget man kommer til at savne rigtig meget når man rejser hjem.

torsdag den 25. juni 2009

Den var hård...

Ja jeg er jo kommet herned for at træne, men 4 spinning timer på 24 timer samtidig med 1 times vægttræning og 8 timers "normal" arbejde, den var sgu alligevel hård! Man skal også lige tænke på at vi er ca 1700 meter over havet og derfor er luften lidt tyndere og det kan altså godt mærkes under træningen... Men som sagt er jeg her jo for at træne og det går meget godt.

Vægten sagde 107,8 den første dag hernede og siger nu 103,5 på 19 dage :-) FANTASTISK

tirsdag den 23. juni 2009

En cykeltur rundt på basen.

Så fik jeg en fridag hvor jeg fik taget mig sammen til at cykle en tur rundt og se basen... En helt fantastisk oplevelse at komme rundt og se den store aktivitet som foregår overalt hvor mange kommer frem. Det er som at se en myrertue i størrelse XXXXXL, folk, lastbiler, cykler, biler, quadbikes summer rundt mellem hinanden.

Hvis man forestiller sig at en by i DK ville vokse fra 18.000 indbyggere til 50.000 på bare 6 måneder, så har man en forestilling om hvor travlt der er på basen her.

På min rundtur kom jeg godt ud i krogene og fik det meste, men desværre er rigtig meget "hemmeligt" hernede og meget ofte må der ikke tages foto af de ting jeg så på min vej. Men der er jo en løsning på alt, og derfor gik jeg på nettet og fandt billederne her, som andre har taget og derfor bruger jeg disse, og så kan ingen bebrejde mig at jeg har gjort noget jeg ikke måtte.

Kandahar Airfield, en flot lufthavn som man ikke lige forventer at finde her. Lufthavnen var hovedsæde for Talibanlederen før tropperne rykkede ind.
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Der er 3 typer helikoptere på basen, Chinooks (imponerende store, se nedenfor), Apache og disse som jeg ikke kunne finde navnet på.
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Fra Min tur til Kandahar - 2009


Da alt til og fra basen foregår med fly, ser man non-stop fly lande og lette. Alt fra store fragtfly til passagerfly, Gulfstreams (sikkert med generalen ombord) og selvfølgelig jagerfly på missioner.
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Se idylisk ud, ik??? Men det er den såkaldte "ship pit" hvor alle menneskelige efterladenskaber fra 20.000 havner :-)
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Hver lørdag er der marked,hvor de lokalt handlene kommer og så er der kræmmermarked for alle penge, har ikke selv været der endnu, men tager hen på lørdag. Man skulle kunne få alt lige tørklæder til ÆGTE diamanter.
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Selvfølgelig har basen sin helt egen Moské
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Dette er nogle af de eneste eksisterende bygninger som ikke er blevet bombet, og grundet farer for sammenstyrtning er de ikke beboet.
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Så smuk kan Afghanistan også være om morgenen når solen står op...
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Minerydning foregår absolut alle steder, og også stadig indenfor basen når der skal bygges. Taliban efterlod i tusinder af miner overalt og der bliver konstant tjekket for disse. Godt det ikke er mig der skal gå rundt i de dragter de har på i denne varme.

Hver gang der skal bygges noget rykker de ind, for ikke at en gravko eller lignende skal grave ned i en mine, som vil få katastrofale følger hvis den springer inde midt på basen.
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Den lokale "sø" som ligger ved siden af markedet, og det eneste billede jeg selv har taget :-)
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Sidst fandt jeg et flot billede af noget som jeg håber ikke at opleve, en sandstorm på vej ind over basen!
Fra Min tur til Kandahar - 2009

mandag den 22. juni 2009

Sikkerhedstjek

Fra Min tur til Kandahar - 2009


Så kom dagen hvor jeg var nede og bliver "godkendt" for at kunne færdes rundt på basen. Da sikkerheds niveauet jo er ret højt hernede så var det med gennemgang af pas, scanning af begge øjne, fingeraftryk af alle fingre og et 45 minutter langt interview.

Mit interview var nu meget hyggeligt, da han træner i centeret og kendte mig :-) Så det var mere en snak om bl.a. mountainbike og spinning. Dog selvfølgelig efter de ting som der skulles spørges efter for at være sikker på at jeg nu er den jeg siger jeg er.

Der er store fordele ved at være centrum i en verden som er triviel og stresset for andre :-)

Ellers går dagene ret hurtigt synes jeg, og i morgen har jeg en fridag og har tænkt at tage en cykeltur rundt og se lidt mere af basen. Billeder følger...

Godnat herfra...

torsdag den 18. juni 2009

Træning

Indtil videre har jeg ikke skrevet om det jeg faktisk er taget herned for! So fare har jeg kørt ca 6-8 spinningtimer pr. uge siden jeg kom, og har tabt mig 2 kilo :-) FANTASTISK. Som jeg har skrevet tidligere i bloggen så er faciliteterne utrolig gode hernede, og jeg trives med timerne. Er allerede blevet kendt for at råbe betydeligt mere end pigerne som køre de andre timer, og soldaterne kan godt lide det. Ud over dette er jeg den eneste som bruger "the F word" på timerne, men er blevet advaret om at hvis NAMSA folkene høre det, er det ikke så godt :-)

NAMSA = NATO Maintenance and Supply Agency (dem som står for alle de private som har forretning på basen)

3 dansker døde i kampen...

Det er som det hele er noget tættere på når man er hernede, og hos Copenhagen Contractors flages der i dag på halv grundet at 3 danskere har mistet livet i kampen for et frit Afghanistan. Det røre mig dybt, og har sat sit præg på min dag. Alle tanker går til familien til de efterladte...!!!

tirsdag den 16. juni 2009

Blot lidt tanker og flere billeder fra boardwalken

Som dagene skrider frem og bliver mere og mere hverdag begynder tankerne også at kredse omkring det er være hernede. Det er stadig en fed og oplevelse som jeg nødig ville være foruden og folk er virkelig hlet utrolig flinke venlige hernede, ikke mindst taget i betragtning at alle er soldater som til enhver tid kan sendes i kamp, et pres man kun kan tænke sig til!

Nå men jeg har tænkt over om hvordan det vil være at være i 6 mdr som jo er det normale, og ikke at jeg tror det vil gøre mig noget, men kan godt mærke på nogle at de længes efter DK, grønt græs, vandet og alt det andet som følger med.

Men som tidligere nævnt er det rart med en telefon som ikke altid ringer, mails som ikke hele tiden tikker ind, fred og ro og masser af tid til sig selv og de bøger jeg har medbragt. Det er lidt ligesom at bo i en lille provinsby i Jylland (Læs Nykøbing Mors) hvor tingene nogle gange går lige langsom nok :-)

Lidt flere, og bedre, billeder fra boardwalken.

Selve boardwalken
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Hockeybanen
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Hockeybanen igen
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Mindesmærke for de faldne soldater
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Den lokale franske café
Fra Min tur til Kandahar - 2009

søndag den 14. juni 2009

Første dag med "dårligt" vejr.

Efter at par rigtig hårde dage på arbejde, en nattevagt og så hjem og sove 4 1/2 time inden dagvagt med bl.a. spinning, har jeg endelig en fridag som godt blev indledt med 2 spinningtimer og så en god brunch bagefter.

Men selvfølgelig bliver min fridag dagen med overskyet, klam varme og vind der gør at sandet flyver rundt over alt. Sådan er livet.

Tidligere var jeg lige kort forbi boardwlaken hvor jeg tog lidt hurtige billeder som man kan se nedenfor, men jeg tager nogle bedre på en dag med sol.

Nu er der gået en uge hernede og jeg trives ganske godt med de mennesker og de omgivelser der er her. Man kan dog mærke på nogle at livet er hårdt og ventetiden med at skulle ud og i "krig" er hård ved psyken. Til gengæld er folk meget taknemmelige for centeret og derfor altid glade og smilende når du møder dem. En af fordelene ved at arbejde der er også at man møder alle lag af folk hernede. Lige fra fodsoldaten til COMKAF'en (toppen af poppen og højere kommer man ikke op). Man møder også chefen for Supreme Food Services som driver DFAC (kantinen) hernede og han er jo ret godt at være venner med :-)

Billede op ad boardwalken - man kan se 4 hvide pæle der stikker op og som er mindesmærket over alle falde i Afghanistan.
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Et mere op ad boardwalken hvor min "café" ligger
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Området som boardwalken omkrandser, rummer bl.a. hockeybane, US football bane (i sand) og beachvolley bane.
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Hockeybanen
Fra Min tur til Kandahar - 2009

fredag den 12. juni 2009

Hvor vil du helst være?

Her til morgen kl 10 (7.30 DK tid) tog jeg lige disse screendumps fra min iPhone, hvor vil du helst være :-) Det er nu ikke så skidt endda at være her... Heller ikke når min morgenkaffe (stor) med en kanelsnegl (som faktisk er ret gode) kostede 5$ = 28 kroner og blev indtaget i solen med en god bog.


onsdag den 10. juni 2009

Lidt dagligdags ting

Efter ca 4 dage må man vel sige at jeg blevet indfødt :-) Så mange af dagligdags tingene er ved at falde på plads.

Flere ting er en naturlig del af hverdagen hernede.

Først Boardwalken (billeder følger) hvor man hænger ud til daglig og alt fælles foregår. Det er et stort område med bl.a. hockeybane, beachvolley og butikker. Her finder man bl.a. Burger King, Pizza Hut og SubWay. Jeg går herned hver dag før eller efter job og sidder med en kop kaffe (latté smager af l... hernede) og læser lidt og slapper af.

Alle de store butikker på basen hedder PX (Postal Exchange) og har intet med post at gøre!? Der er en US, en Hollandsk, en Fransk, en Engelsk og en Tysk er på vej.

DFac (Dinning Facility) er kantinerne og her er der også en US, Engelsk og vist også en Hollandsk. Maden er ganske udmærket og udvalget er imponerende stort i forhold til hvor vi befinder os.

Som jeg skrev tidligere så var jeg lidt overrasket over hvor mange der altid går rundt med våben på sig, og ikke bare "sidearms" men også automat våben. Men det som more mig lidt er at når de går rundt i "pænt" hverdagstøj på boardwalken, så har de også alle våben på sig. Ser altså lidt sjovt ud :-)

Alt for nu

tirsdag den 9. juni 2009

Gammel mand...

Nu er jeg kommet op i omdrejninger med at drikke al det vand man gør hernede... og i sær i dag hvor jeg har trænet i 2 1/2 time har jeg drukket en del. Ulempen er at man føler sig som en gammel mand og tiser 10-12 om dagen og er oppe et par gange om natten også :-)

Mit hjem i 2 måneder

Her er så mit hjem i de næste 2 måneder, og som man kan fra billederne vajer Dannebrog stolt over området. Vi er det eneste sted i lejren (indtil videre) som har noget som helst i mursten, som vores væg rundt området er lavet af.

Copenhagen Contractors område
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Dannebrog vajer stolt
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Hovedbygningen og gårdspladsen. Det er mit værelse på 1. sal helt ude til højre.
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Beskyttelsesrum i forbindelse med raketangreb, og så vi alle også hjelm og skudsikker vest liggende på værelserne
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Gangen på 1. sal
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Mit værelse
Fra Min tur til Kandahar - 2009

Pap penge

En af de mest sjove ting er brugen af pap penge, på samme måde som vi bruger i spil derhjemme. De bruger disse i stedet for mønter pga vægten. Så slipper man for at flyve mange tons mønter ind til brug for betaling. Alle sedler er dog helt standard US Dollars

Fra Min tur til Kandahar - 2009

mandag den 8. juni 2009

1. dag og 1. arbejdsdag

Så er den første hele dag gået hernede... Jeg startede med at sove 11 timer og vågnede hel frisk og udhvilet. Natten gik meget smertefrit og jeg vågnede kun et par gange ved at helikoptere fløj over. Vi er sjælden udsat for raketangreb om natten, og heller ikke når det regner eller er meget varmt. Taleban er åbenbart ligeså doven og "luksus" som os andre :-) Fik også oplyst at i 4 år er kun 2 personer blevet dræbt på basen og det er ikke kun angreb, men også trafik uheld, ulykker og slagsmål. Hvor mange byer på 15.000 i DK kan prale af det antal???

Nå men dagen er gået på arbejde og folk man møder hernede er utrolig flinke og rare. Alle hilser pænt, er interesseret i hvem du er og hvorfor du er her. Alle hos Copenhagen Contractors er også utrolig hjælpfulde og virkelige gode mennesker.

Karl som jeg arbejder med har luftet om jeg skal være "night manager" i centeret da det er åbent 24/7. Så skal jeg arbejde om natten og stadig have lidt spinning om dagen, men har til gengæld fri lidt mere end de andre. Ellers er det et godt job og man har lov i stille perioder af dagen lov til at træne, så det er jo ret fedt. Onsdag har jeg min første spinning time, og har fået at vide at jeg lige skal holde lidt igen grundet varmen som jeg skal vendes til, men også at vi faktisk er ret langt over havets overflade og luften derfor er tyndere.

Igen er jeg ret imponeret over det man ser i hverdagen hernede. Absolut alle går rundt med våben til alle tider. Selv når vi spiser sidder de alle med automatvåben over skulderen, klar til at rykke ud med det samme.

Et herlig "duft" af diesel og menneskeligt affald af diverse typer :-) er her altid, og den skal man altså lige vende sig til.

Nedenfor kan i se lidt billeder fra centeret som er det bedste jeg nogensinde har set, alt er absolut topklasse her og intet er der blevet sparet.

Det var alt for i dag, jeg vil i køjen.

Tager lidt foto af hvor vi bor i morgen ligger op!

Indgang til centeret
Fra Min tur til Kandahar - 2009


De fantastiske toiletforhold centeret råder over
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Vores reception
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Stedet er ret stort
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Alt udstyr er det bedste der kan fås
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Der mangler ikke maskiner, og der er ca 1500-1800 igennem på et døgn
Fra Min tur til Kandahar - 2009


Fra Min tur til Kandahar - 2009


Fra Min tur til Kandahar - 2009


Spinning lokalet
Fra Min tur til Kandahar - 2009

søndag den 7. juni 2009

Kandahar Airfield

Så er jeg ankommet til Kandahar Airfield (KAF).

Der er 35 grader og solen brænder på hovedet, men alle jeg møder siger at det er en afde køligere dage, og den anden danske spinning instruktør løber rundt i langærmer!!!??? Nå men mon ikke jeg har det på samme måde efter et par uger.

Er blevet mødt af det meste af personalt fra centeret og har allerede været med nede og set det. Jeg har aldrig i DK set så godt et center, og spinningcyklerne og lokalet er 110% i orden. glæder mig til at komme i gang med cyklen.

I centeret, og efter at have været i ca 45 minutter oplevede jeg allerede mit første "rocket attack". Lidt syret oplevelse da alle bare stod stille og trak på skulderen som om intet var hændt. Replikken fra alle som stod ved siden af mig var "Velkommen til KAF".

Efter det tog vi over i den Amerikanske messe/kantine (der er en US, ENG, Hollands, Tysk m.m.) for at spise og det er ikke hlet dårligt det udvalg der er. Så sulten kommer jeg ikke til at føle mig.

Karl (vild hyggelig instruktør fra Australien) tog mig så med rundt og viste mig nogle af butikkerne, hvor nogle af de andre messer er, og hvor Burger King, Subway og Pizza Hut er :-) Ikke uvæsentlig.

Som i lige kan på de få billeder jeg har fået taget indtil videre, så er det meget bart og tørt hernede og alt ligner hinanden hernede. -100 point for den som har været arkitekt på basen.

Jeg sidder på mit værelse (selvfølgelig med AirCon) og skal til at få pakket ud og så sove lidt. Så er det aftensmad kl 18, vi er 2 1/2 time foran DK, og i morgen kl 12 starte min første arbejdsdag.

Jeg bor på et lukket område kun for Copenhagen Contractors og det er så "flot" og i orden at man er bange for at nogle af de høje officere vil flytter CPH Con ud og indrettet til Officer Messe :-)

Det var alt for nu...



lørdag den 6. juni 2009

Dubai International

Vel ankommet til Dubai og sidder nu og spiser en gang kebab til
morgenmad, inden de sidste 2 timers flyvetur til Kandahar.

Ankommet til Heathrow



Sidder nu og venter på at flyet videre til Dubai skal afgå, men der er 5 timers ventetid i London :-( Kaffen koster kassen, men tøj er ret billigt.

Føler mig lidt ved siden af både her og i Kastrup, da jeg går rundt i sommertøj med med shorts og t-shirt, men alle andre går rundt i lange bukser og trøjer. Tror aldrig jeg har følt mig SÅ meget som turist som nu! De skal sikkert heller ikke ned til 35 grader i skyggen.

tirsdag den 2. juni 2009

Tankerne

Sidder og begynder at fatte at jeg skal afsted, det bliver simpelthen så super en oplevelse. Alle ting er ved at være fundet frem og der er købt en stor kuffert samt støvler til det hårde "underlag" i ørkenen (og til Lasse, så er det ECCO der er købt ind).

4 dage til afgang!!!